Momsterjul låge 11 – Fødselsdag 🇩🇰 midt i det hele 🙈

Hello darlings 😘

 

Afsnit 4 af min lille jule drejebog
Samtidig en del af Momster julekalenderen.

Jeg kan ikke lige frem prale af at Mikos fødselsdag er blevet super godt planlagt.
Det er på ingen måde en drømme situation, at bassen har fødselsdag d. 24. december. Dog virker det ikke til at genere barnet voldsomt meget.
Min tanke er dog, at vi snart begynder at fejre hans fødselsdag om sommeren – det er meget nemmere, nu han er et barn er ELSKER at være udenfor, i al slags vejr.

Før i tiden, fejrede jeg altid hans fødselsdag om morgenen d. 24. december – det vil sige, det år han blev et år fejrede vi det d. 22. december, da det var en lidt speciel dag.
Ellers har vi været samlet til lækker morgenmad juleaftensdag – spørg lige om moderen her var stresset 😩
De fleste år var Mikos far der sammen med min familie om morgenen, og fejrede bassen – mest fordi han ikke havde ham om aftenen, så kunne han stadig nå at være lidt sammen med ham, på hans fødselsdag.

I 2012 hvor vi lige var flyttet til Sorø i vores lækre lille rækkehus, der havde vi gæster om morgenen og det var super hyggeligt.
Men da vi også skulle være værter om aftenen til julemiddagen, ja så var jeg faktisk ret stresset da vi nåede middagstid.
Mine forældre var ikke med om morgenen, da de skulle komme om aftenen, så de kom forbi allerede omkring kl 13, da de lige ville en tur forbi Slagelse, hvor min bonusfar’s far bor, men da hans mor ikke skulle med derned, kom hun og var sammen med mig og Miko indtil de kom tilbage igen.
Jeg blev så beordret op i seng, for hun kunne tydeligt se hvor udkørt jeg var. Det var vist også meget fornuftigt med en lille lur 😪

Jeg tror det var sidste gang jeg fejrede hans fødselsdag om morgenen.
Det betyder jo heller ikke så meget, hvilken dag det bliver holdt, det vigtigste er jo bare at Miko bliver fejret.
De sidste 3 år – hvor vi har boet sammen med Christian er Mikos dag fejret i weekenden op til juleaften.
Det vil sige at sådan som i år, så fejrer vi fødselsdag lørdag d. 16. december.

Det gør jo også at vi får adskilt det hele noget mere, og Miko kan nå at nyde de gaver han har fået.
Men apropos gaver – så har afgivet et ønske om at Miko får nogle pengene, i stedet for kun gaver 🎁
Penge fordi han så i løbet af det kommende år, kan gå ud at købe noget af det han godt kunne tænke sig. Det kan evt være noget ud til haven at lege med om sommeren.
Ellers får ALT for meget og han kan ikke overskue alle de gaver på én gang.

Sidste år …

… fik han kun et par gaver den dag vi fejrede hans fødselsdag sammen med familien, fra os i hvert fald. Han fik sine fødselsdagsgaver om morgenen d. 24. inden han skulle hjem til sin far. Bonus farmor og farfar, kom og sagde tillykke til ham om morgenen og spiste morgenmad sammen med os, og samtidig fik han sine julegaver fra dem der.

Hans julegaver fra os, fik han d. 1. januar – så var der ikke for mange gaver lige oveni hinanden, og så var det et kæmpe hit, at få gaverne spredt ud over flere gange.

Af en eller anden årsag, så er det vigtigt for mig, at alt er perfekt, når familien kommer.
Stress?? Hvem sagde lige stress?? Det bliver heldigvis ikke lige så håndhævet mere som det har gjort. Måske fordi jeg efterhånden føler mig ret afslappet i det selskab, der er til fødselsdagene her i huset.
Når vi invitere til fødselsdag, så er det til eftermiddagskaffe og kage, men så sandelig også til aftensmad – en tradition jeg er begyndt på, efter at have lært Christian at kende.
En god undskyldning for at holde familien her i længere tid 😝

Men så skal der jo også laves mad i mens her er gæster – det kan altså også godt få en stress faktor frem hos mig, for så har jeg jo ikke tid til gæsterne på samme måde.
Dog er Christian god til at underholde gæsterne, mens ungerne leger og min mor hjælper som regel mig i køkkenet.
Men sidste år…

Der traf vi den bedste beslutning NOGENSINDE. Vi hentede familiepizzaer hos pizzamanden – og dét gør vi uden tvivl igen i år.
Det handler altså om at gøre det så nemt for sig selv som muligt.

 

Og nu er det jo ikke fordi at december er en dyr måned i forvejen, med alle de julegaver der skal købes, så det betyder jo INTET at der også lige er en fødselsdag samtidig 💸😂

Næste afsnit i serien kommer fredag d. 15. december og vil handle om alle de pæne ting rundt omkring.
Tusind tak for at DU havde lyst til at læse med ♡

Signature